Mit igangværende projekt, der er en illustreret børnebog til oplæsning for børn i alderen 5 til 8 år og egen læsning for børn i alderen 7 til tretten år. Bogen er illustreret af 32 sort/hvid stregtegninger - en til hvert kapitel samt et farvet omslagsbillede. Her går eventyret hånd i hånd med kunsten og giver en bog der lader tankerne gå tilbage til H. C. Andersen og brødrene Grim.

Bogen har premiere den 30. april 2022, da det tager tid med "Forlagsturen". Se folderen omkring bogen:

https://www.dropbox.com/s/q7kwxqgte1iqgi4/Folder%20Den%20gyldne%20eg%20premiere.pdf?dl=0

Illustrationerne til "Den gyldne eg"

fabelagtigt udført af Line Klintrup

Kopiering af illustrationer må kun finde sted af personer, institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Forfatter: Nils Højsager-Jessen  Illustrator: Line Klintrup © Nils Højsager-Jessen 2021

Prolog (Den gyldne eg)

I den kolde morgen strakte det gamle og gylden-orange egetræ sig og med sine stive grene kom træet med et langt, klagende og knagende suk. Det var en kølig morgen med en frostklar blå himmel og vinden strøg koldt og bidende gennem egetræets drømmende blade. En drilsk lille kastevind trak et af de orangerøde blade med sig fra dets plads helt ude på en af de yderste spinkle grene. I den drilske vind indledte det lille blad en livlig dans i sit fald fra træets krone. Ind i mellem kom et par af solens stråler gennem den store krone og lyste bladets dansetrin op. I lyset lignede bladets dans små lune flammer, der varmede den kolde morgen op. Det var som en fin og delikat ballet, der som en smuk morgenmelodi indledte Kabaleskovens snarlige opvågnen. Om lidt ville solens stråler have vækket alle de små væsner, der levede i skoven. Fuglene ville kvidre salmer til de summende bier. Træerne ville hviske stille med vinden, når den strøg gennem grenene. Blomsterne ville strække sig med deres stængler og kroner mod den lyseblå himmel, som var de i en bøn om endnu en dejlig dag. Det var en dans til ære for morgenen og til ære for livet. Det lille blad hvirvlede ned langs den gamle knudrede stamme. Ned mod den bløde og trygge skovbund. Træet var højt som et af tårnene på kongens slot og det var bredt som et af husene nede i landsbyen. Et hus stort nok til, at man kunne bo i det. Og ganske rigtigt, lige der nede mellem træets enorme rødder, var en lille dør. Den var rund, træt og bandt knirkende, hvis man forsøgte at åbne den. Det var netop her, foran den lille runde dør, at bladet træt lod sin dans komme til hvile for langsomt at forsvinde og forbinde sig med skovens sjæl