Dialog
"Hold da kæft hvor er den stor"! Sagde hun og gjorde store øjne, mens hun småklappede i hænderne og jublede, da hun så den.
Han trak den helt op, så hun rigtigt kunne se den i hele sin pragt. "Jah, den er da pænt stor," sagde han samtidigt med at han underspillede sin stolthed lidt.
"Åh, må jeg ikke røre den?" Spurgte hun nu lokkende.
"Ok, men pas på, den er nok lidt slimet," var hans svar på hendes bedende blik.
"Ja, ja, jeg skal nok passe på, jeg er jo ikke lavet af sukker," sagde hun hurtigt, mens hun rakte hænderne frem. Da hun rørte ved den, bevægede den sig i et hurtigt ryk. "Ih, den er jo levende," smilede hun til ham, da hun strøg med fingrene hen over dens blanke hoved.
"Selvfølgelig, den er jo lige kommet op," grinede han til hende.
Hun smilede til ham, fugtede sine læber og sagde: "Jeg kan snart ikke vente med at smage på den".
"Jamen det går heller ikke længe, inden du får den serveret," grinede han og blinkede til hende.
De pakkede hurtigt, næsten febrilske deres ting sammen, kørte forventningsfulde hjem til deres lille hyggelige lejlighed og skyndte sig op ad trapperne. Her tog han den atter frem og igen stod hun og beundrede den.
Så skar han havørredens bug op og rensede den grundigt for indvolde, mens han stadig sikrede sig at hovedet blev siddende. Efterfølgende skrabede han slim og skæl af fisken og lagde den på et stort stykke smørsmurt alufolie. Inde i bugen lagde han et par små stykker smør og en ordentlig dusk af skyllet dild. Så pakkede han fisken ind i alufolien således, at samlingen af folien var hen langs bugen og anbragte den i ovnen. Han støttede fisken mellem to varmefaste glas, således at den lå med ryggen nedad og folden opad. Ovnen blev skruet op på 160 grader og så skulle den være i ovnen i en time, måske lidt mere fordi det var en pæn stor fisk.
Han serverede fisken sammen med nye pillekartofler, dilddip, sprøde grønsager og et køligt glas hvidvin. Det mest lækre måltid, hun nogensinde havde smagt. Måske fordi hun selv havde været med ude ved kysten og set, da han fangede denne flotte havørred.
nils højsager-jessen 2019