Digt arkivet

En lille stjerne

dybt begravet i mit underbevidste

har jeg gemt og glemt en lille liste

med tanker jeg slet ikke kan forstå

med sandheder jeg slet ikke kan nå

men ind i mellem det alligevel sker

jeg det lille glimt af visdommen ser

lige der opstår det vidunderlige lyn

visionen der giver mig et dejligt syn

og langt inde i min bevidste hjerne

opstår mit digt som en lille stjerne

nils højsager-jessen 2020

Drømmerejsen

Selv om jeg helt stille lå og sov

i min sengs trygge og kendte fristed,

måske i de uskyldige tankers havn,

begyndte min forunderlige rejse lige der.

Virkeligheden og realiteterne

flød langsomt ud og blev tågede,

omgivelserne blev mørke og slørede,

tankerne ændrede deres karakter,

sindets indre døre åbnede sig.

Så kom lyset - i sort og hvid,

tiden blev uendelig eller stoppede helt,

helt nye dimensioner af muligheder

åbnede sig for min sjæls dyb

og min rejse begyndte.

I det fjerne åbnedes en dør,

lyset flød ud og brød mørket,

i det dybe mørke i sjælenes brønd.

Da jeg kom nærmere, så jeg de dansende,

glade mennesker og musik

løftede og fyldte det glade rum,

dansende rundt om rummets centrum.

Jeg gik glad ind i det pulserende liv,

kunne se og genkende dem alle,

alle var de et fortids minde.

Så blev jeg hvirvlet med af de dansende,

ført rundt og rundt om det centrum,

jeg endnu ikke kunne se ind til,

mine minder skjulte centret.

Min første kærlighed tog mig,

gav mig videre til min første kone,

som førte mig hen til min nuværende.

Pludselige holdt min døde datter min arm,

hun så mig med et blik,

der uden et udtalt ord sagde:

"Jeg vil jo altid være her for dig far."

Glædestårerne løb ad min kind,

mens hun blidt kyssede mig,

og gav mig videre i dansen.

Venner, mænd, kvinder - mine minder

hilste mig med de store glade smil,

mens jeg stadigt blev hvirvlet,

rundt og rundt i dansen.

Langsomt blev jeg ført videre,

nærmere mod dansens centrum,

udgangspunkt for hvirvlens bevægelse.

Jeg kunne se en glad person stå i midten.

Pludselig greb han mig,

trak mig ind i midten til sig,

så med stort smil ind i mit ansigt

og sagde med et venligt udtryk:

"Du er en helt OK mand Nils."

Forundret så jeg på ham,

opdagede at jeg så i mit eget ansigt,

der smilede, mens jeg langsomt

smeltede sammen med det

og vågnede fra min drøm.

Plastikstjerne

Tåger fra galaktiske

bjerge af plastcoatede

kartonner og dåser

fylder børnenes

mælkevej

med microplast.

Stykker af hvirvlende

interstellare plastkugler

cirkler som satellitter

rundt i vor tankeløse

og ligeglade bevidsthed.

Cigaretskodder i

astronomiske mængder

ligger i dekader af år

inden de henfalder

til affaldsstoffer

der siver ned i

vores samvittighed.

I et univers af

flydende plastik øer

finder vi et skelet af

en håbefuld gæst

en alien med en krave

af plastik fra en sixpack.

Floder af smeltet

spildevand fra

atmosfærens

hævntogt mod jorden

forgifter børn af

ligegyldige forældre.

Vi er i sandhed

de største af alle

plastikstjerner

i et univers

givet til os

som gave.

06. februar 2022

Livets linjer

Jeg ser forundret på mit livs tegning,

ser mine års helt egen areal beregning.

Streger og linjer skabt af mit livs værdier,

aftryk og spor på papiret der viser mine stier.

Stregerne nu viser mit livs altergange,

kærligheds linjer, den korte og den lange.

Et kort ægteskab der hurtigt blev vingeskudt,

så kærligheden til min kone, der slet ikke er slut.

Bølgede linjer der er oppe og så er nede,

karrierernes veje har været smalle og brede.

Så kommer stregen, der er sort som graven og tyk,

stregen er sorgen, der kom og gav vores samliv et dyk.

Der er også farvede kruseduller, der er glade,

malet med en lystig pensel som små liflige blade.

Glæderne der kækt viser sig, både i ord og handling,

jeg elsker at leve livet og er usigelig glad for den blanding.

Pile, streger, linjer, cirkler og blokdiagrammer,

tilsammen de viser tegningen over livets rammer.

Selv dem der helt anonymt går diskrete gennem livet,

vil sætte aftryk - print der som livets tegning bliver givet.

Alle har vi et liv der har efterladt sine spor,

streger der på papir viser vores gang her på jord.

Linjerne og stregerne der giver og viser livets værdi,

langsomt samles stregerne til en tegning på livets staffeli.

12.02.2022

DET

Efter lang tids søgen har jeg endelig fundet DET,

DET gør livet helt, fylder hullet i sjælen, gør mig hel.

Jeg oplever DET som en usigelig lykke, DET er kærlighed,

DET er sjæle i samklang, DET er dejlig ro, DET er pirrende uro.

Ordene kommer flyvende til mig, dejlige fantasier om DET,

DET får mig til flyve højt, se verden fuld af guddommeligt lys.

Jeg ser, at DET er en engel der våger, DET er tro på livet,

DET er følelser, DET er at føle fysisk, DET er at mærke en anden.

Mærker så smerten i brystet, jeg er bange, jeg har mistet DET,

DET er gået sin vej og jeg står alene tilbage, dagene er sorte.

Åh nej, DET er blevet borte og DET er dagene der nu er blevet korte,

DET er sjæle i gråd, DET er stilhed der skriger, DET er kaos i mig.

Men husker så igen, at have modet til livet, så kommer DET,

DET ligger derude og venter, på mig håber jeg, i min evige søgen.

Ja, jeg mærker at DET altid er der, at DET belønner min venten.

DET er byggesten, DET er dele til livet, DET vil komme og give mening.

Håber så meget, at du vil finde dit DET

19.02.2022

Strandet

Jeg sejlede mod det ukendte,

mod den kyst hvor drømme leves

og håb bliver til virkelighed.

Men mit skib mødte storme,

mødte ødelæggende usikkerhed

og en fremtid af knuste ønsker.

Nu er jeg strandet i et limbo,

strandet på uvishedens mørke ø

og sulter på krummerne af håb.

Jeg ser de tomme horisonter,

tomme uden glimt af håbets sejl

og mærker ensomhedens gys.

Jeg flygter fra min skæbne,

fra blodrøde krabber der jagter

og piller kødet af mine ben.

Om natten ligger jeg uroligt,

ligger i med fortidens spøgelser

og mærker gråden banke på.

Hvorfor flygtede jeg fra livet,

flygtede fra dem der betød noget

og strandede på rædslens ø?

26.02.2022

Forfatterbemærkninger
Ikke alt det vi gør er et gode og ikke alt det gode er noget vi gør..

Politisme

Vi eksisterer i en verden af egoisme

og lever blindt et liv fyldt med lyrisme.

Vi lukker øjnene for verdens realisme,

mens vi i flok dyrker fælles fatalisme.

Vi propagerer uden viden vor racisme,

uden at se, at det er blind idiotisme.

Vi skjuler os og håber bag vores kynisme.

Vi lader os skræmme af ordet bolsjevisme

og ser det som starten på kommunisme.

Vi bruger derfra skældsordet kapitalisme,

mens vi opfinder vores helt egen socialisme.

Vi giver modsvar med grøn konservatisme

og taler alle sammen meget om liberalisme.

Vi fornægter og ser ikke vestlig imperialisme.

Vi lever i et Europa på vej mod føderalisme,

mens vi har vores egen form for feudalisme.

Vi har et samfund udbygget til bureaukratisme,

godt støttet af regnedrengenes intellektualisme.

Vi lever fedt i et samfund bygget på industrialisme,

men stemmer alligevel på skrighalsenes fascisme.

Vi føler os trygge, gemmer bag NATO's militarisme.

Vi ser ikke en verden der styrer mod centralisme,

og hører ikke ultra højre der råber på despotisme.

Vi lytter uvidende til de højt råbendes dogmatisme,

hører og ser ikke at det er den reneste populisme.

Vi tror det er fremskridt og fremsynet futurisme,

men agerer som var det folkets patriotisme.

Vi ser ikke at eneste stræben er kommercialisme.

Vi drikker lattè og tror det er eksistentialisme,

uden at forstå de andres fundamentalisme.

Vi indser ikke mediernes pres mod konformisme,

men dyrker uhæmmet forbrugets ekstremisme.

Vi rejser væk som et udtryk for eskapisme,

men ser ikke det er fornægtelsens fanatisme.

Vi bilder os selv ind at vi dyrker idealisme.

Vi ved ikke at det er meningernes chauvinisme,

men hævder stædigt at det er ny klassicisme.

Vi indser ikke vores verden præges af absurdisme,

men fortsætter den personlige ekshibitionisme .

Vi trænger alle sammen til meningernes eksorcisme,

inden vi ender i hele samfundets kannibalisme.

Vi føler ikke den egen dannede menings-terrorisme.

Forfatterbemærkninger
Tanker om samfundets yderliggående udvikling.

05.03.2022

Stemmer fra fortiden

De dukker pludselig op,

høres og føles i hele min krop,

som en svag og utydelig hvisken,

næsten som slangers svage hvislen.

Tonerne der plager mig som en straf,

sår en tvivl omkring alle de valg jeg traf,

i et liv som er levet og ikke kan gøres om,

de skaber denne urolige følelse i min vom.

Slangestemmerne bliver som et tilbageblik,

et stille resumé af tiden og alle årene der gik,

ungdommen der først blev grå og senere hvid,

vildskaben der dæmpedes og blev til ro over tid.

Men tvivlen lever der stadig som en mangel på ro,

berører mig dybt inde i min sjæl og har det med at gro,

plager og nager mig i mit livs efterår - før vinteren kommer,

skaber usikkerhed om udfaldet når jeg står for den øverste dommer.

13.03.2022

Tik - Tok - Tik - Tok

sidder helt uvirksom

stirrer ud i luften uden at se

hører ikke verden omkring mig

bortset fra det gamle standurs tikken

tik - tok - tik - tok

prøver ihærdigt på at tænke kloge tanker

men ser blindt ned på det blanke papir

hovedet blankt, lige som papiret

blind og helt uden tanker

tager nu en bog frem

en 30 år gammel digtsamling

hælder kaffen op i yndlingskruset

standuret synger stadig sin gamle sang

tik - tok - tik - tok

læser fortidens ord der stadig er aktuelle

mens mine øjne begynder at smile

nostalgien overtager hverdagen

pludselig er kaffen min ven

nu smiler munden også

fantasi billeder kommer frem

eller måske er det fortidens genklang

der manes frem af standurets hypnotiske lyd

tik - tok - tik - tok

uden rigtigt at vide det begynder mine drømme

at fylde rummet, tankerne og det indre blik

mine fingre fanges af tastaturets magi

som i en trance fyldes skærmen

mærker atter livet risle i min krop

ser forundret mine omgivelser i nyt lys

nu er kaffen pludselig blevet til livets nektar

gamle digte og lyden fra standuret bestemmer

tik - tok - tik - tok

vågnet op til dåd bruger jeg tasterne ihærdigt

føler skabertrangen boble op fra sjælen

jage tåger væk fra en død morgen

lever nu igen uden et tomt blik

Forfatterbemærkninger

nogle morgener starter med det tomme blik

Tæt på - langt fra

Jeg har aldrig set dig

men du er der

nær mig

for mig

lige der på nettet.

Vi mødes i skjult åbenhed

vi er "soul mates"

og vi deler sjæle

deler vores åbenhed

deler vores sårbarhed

deler vores særheder

som ellers ligger skjult

for alle vores nære.

Vi taler om de ting

de ting der bekymrer os

de ting der berører os

de ting der bevæger os

og fylder den hverdag

der fylder vores verden.

Der er ikke mange

der kender mig som du

kender mine inderste tanker

kender mine små drømme

kender mine fantasier.

Jeg er glad for at kende dig

selv om jeg aldrig har set dig

ville gerne være nær dig

ligge sammen i hjørnesofaen

bare snakke gennem natten

liggende i dine arme.

Men jeg er bange

bange for at ligge der

bange for at drømme om det

bange for at miste vores nærhed

ved at blive for tætte.

30.3.2022

LIV

livet udviklet til en levende ting

født af den stinkende ur suppe

klima, miljø, chance og evolution

milliarder af års indviklet udvikling

frem til at være menneskets vugge

tror vi blev til livets store revolution

det ypperste livet overhovedet kunne skabe

tror vi alle - er os - den menneskelige race

vi ser os selv som livets mest fantastiske kreation

kan det være at livet selv er ved at tabe

at selve begrebet liv er blevet til en farce

at mennesket er blevet livets melanom

livet frembragte masser af fejl gennem tiden

de blev som dinosaurerne af livet dumpet

af livet koldt betragtet som en uønsket infektion

mon ikke livet snart er kommet frem til den viden

at fascinationen for mennesket også er skrumpet

for dem der skabte den første A-bombe eksplosion

vi skabte bevidst krige, sult, død og egoisme

vel vidende at balancen allerede er kammet over

kemi, CO2, plast, grundvandsgifte og aggression

der er ikke grund til andet end stor pessimisme

men de der bestemmer bare sidder i fedtet og sover

mens menneskeheden nærmer sig sin egen destruktion

livet råber af mennesket som værende et onde

følelser som ligegyldighed, begær og egocentrering

står hver dag i nyhederne som livets manifestation

menneske holdninger og gerninger der ikke er sunde

jordens evne til at leve videre er udsat for kastrering

alle tænker kun på hvordan de får den første million

men måske, hvis vi virkeligt oprigtigt besinder os i tide

på omverdenen, medmennesker og alt det der skal rettes

gøre verden til omtankens, fremtidens og mulighedens bastion

nægter at godtage at miljøet, andre mennesker, verden skal lide

kan det være at menneskeheden ikke er en fejl der skal slettes

at menneskeheden overlever og har lært den bitre lektion

evolution, revolution, kreation, melanom,

infektion, eksplosion, aggression, destruktion,

manifestation, million, bastion, lektion

HÅB

01.04.2022

Stille stunder

Det er i de stille tænksomme stunder,

at tankerne kommer og pirrer sjælen,

bliver til den tekst der forbinder

fortiden med nutiden og fremtiden.

Fortiden bliver til visdommen,

livserfaringen på godt og ondt,

og den essens af livets lærdom,

der er brugt og alligevel vil videre.

Nutiden er savnet af det der var,

uden muligheden for atter at blive,

for det er her det nye skal skabes,

og lave de veje der peger fremad.

Fremtiden er den tid og det sted,

hvor livets allerstørste gaver - håbet,

drømmene og ønskerne ligger gemt,

som resultat af fortiden og nuet.

Vi kan ikke ændre tiden,

men når vi er i nutiden,

kan vi bruge fortiden,

til at ændre fremtiden.

10.04.2022

Tågen

Jeg kommer i den kolde nat,
stiger som damp op fra enge og moser.
Skjuler de ting du ikke vil se.
Skjuler alle de ting, du egentlig burde se.

Jeg sætter mig på frosne grene,
sylespidse som små krystallinske nåle,
der hvidt lyser bedrageriske
smukke billeder ud i den nye morgen.

Jeg lægger mig som et ligklæde,
af utydelig hvid silke på grønne marker.
Klæder uskylden hvidt i mystik,
mens tankerne nu breder sig i sjælen.

Jeg bringer uro til sindets afkroge,
selv om jeg kommer på de stille dage.
Mosekonen, der regerer i riget,
breder mig over en verden, hvor alle sover.

Jeg er grundlag for mange myter.
Beskrevet af tusinder i ord, film og lyrik
som en stemning, der præger os,
der sætter os op til den smukke uhygge.

20.04.2022

Vinger af foragt

Jeg elsker de sviende
verbale vingeslag
der skarpt skaber
stormfulde vinde
af ren foragt
overfor en verden
der lever i overflod
og overfor ignorante
overfladiske mennesker
der selvfede
sidder i stolen
og solen
og synker
mens de ynker
en verden
i kaos og nød
samtidigt med
at de tanker op
til hjertestop
med kolesterol
fra alu-tuber
og e-numre
fra plast
emballager
uden pant

23.04.2022

Selv i paradiset var der en slange

De kommer krybende frem fra mørket,

sniger sig langsomt ind i hovedet på dig,

griber, klemmer og forvrider fornuften,

de er tankerne der formørker og forgifter dit sind.

De skaber uhygge og skræmmende illusioner,

kryber kriblende ned ad ryggen på dig,

mens de sår tvivlen og får den til at spire,

de er tankerne om hvad der mon ville være.

De lader dig miste troen på det du virkeligt er,

lader dig miste håb om at blive eller være,

mens de forvansker den fremtid der kommer,

de er tankerne du over hovedet ikke vil tænke.

De skræmmer og byder dig op til kamp,

får dig til at kæmpe imod dig selv,

en kamp du altid vil tabe eller vinde,

de er tankerne der skaber din morgendag.

29.04.2022

Livets rundsav

Klokken er atten nul ni og dørklokken ringer,
for to politifolk trykker på den med en finger,
"Må vi komme ind, bare for at snakke lidt?"
De sidder i sofaen, ser vores spørgende blik.
"Vi skal fortælle om jeres datter Camilla."
Mit hjerte banker som det er ved at stige af,
min kone begynder på et langt desperat skrig.
"Hun døde foran et tog klokken sytten nul ni!"
"Har i familie der kan komme hos jer i aften?"
"Min søn," siger jeg, stemmen har tabt kraften.
De sidder næsten tavse til min søn han kommer,
og jeg tænker bare på hendes latter sidste sommer.
Min kone hulker nu mens tårerne tavse flyder,
og fra mig "nej, nej, nej!" Det magtesløst lyder.
Sorgen rammer med maskinel præcision,
hele vores liv bliver sendt til revision.
og tårerne løber som blod ned i skrigenes hav,
for jeg er ramt af livets nådesløse rundsav.

Det føles som lemmer der skæres af,
og tårerne løber i stride strømme
som var det blod fra livets rundsav.

og tårerne løber i stride strømme
som var det blod fra livets rundsav.

og tårerne løber i stride strømme

og tårerne løber

02.05.2022

Sorte hunde

Når sorgen til dig kommer som en hammer
- og dig dybt nede i sjælens gru rammer.
Når kærligheden dig som en sygdom prøver
- og den kendte tryghed ud af dagen røver.
Når du føler den dybe indre smerte
- og du græder over dit brudte hjerte,
så er det de sorte hunde, der i dig slider
- og med glubske tænder i dig bider.

Når skæbnen kommer og grebet strammer
- og stumt din hjerne og dine tanker lammer.
Når i en af livets kriser du for længe tøver
- og du derfor kastes for de glubske løver.
Når livets storm slukker for håbets kærte
- og din tavshed gør dig til den introverte,
så er det de sorte hunde, der i dig slider
- og med glubske tænder i dig bider.

Når du trist og ked af det ligger på dit kammer
- og trænger så meget til den berømte krammer.
Når regnen mod din gråvejrsrude støver
- og hver eneste af dine fornuftige tanker kløver.
Når dine tanker hele tiden kredser om Alberte
- og du alligevel kun er ham den der generte,
så er det din sorte labrador, der med tungen vrider
- af dit ansigt et smil og tanker om bedre tider.

13.05.2022

Jeg vil, jeg vil . . .

Du ligger der, smuk, nøgen og min,
sovende udstrakt hen over sengen.
Dynen gledet af og du løfter armen,
din nakkes bløde kurver viser sig.
Jeg begærer og vil ae hele din krop,
lade mine hænder gå på vandring,
massere dig med duftende olier,
lade bløde fjer kærtegne din hud.
Jeg vil, jeg vil, jeg vil!
Du brummer, vender dig ganske let,
og dine smukke brysters form ændres.
Deres dejlige buer lokker mig blidt,
peger med løfter ned mod din mave.
Jeg vil kysse dine lokkende bryster,
berøre dem let med mine læber,
lade min tunge finde dine brystvorter,
vandre let berørende ned til dejlige navle.
Jeg vil, jeg vil, jeg vil!
Du mumler lidt i søvne, jeg elsker lyden,
lyden kærtegner og berører min sjæl.
Får min glæde over at se dig ligge der,
til at nå universets uudgrundelige dybder.
Ser på den mund, der får mit indre til at ryste,
dejligt formet, sensuel med egen udstråling.
Med smil, der kan smelte hvide fjelde af is,
kys der overfalder mig med virvar af længsel.
Jeg vil, jeg vil, jeg vil!
Du åbner dine smukke øjne og blinker smil,
himmelblå med stænk af grønne smaragder.
Vipper og bryn, der sender løfter ud i æteren,
øjne der varmt indbyder til at svømme i dem.
Skænker mig et blik, lokkende og bedende,
et blik der sender himlen ned til min jord.
Får mig til at ville opfylde dit mindste vink,
"Åh skat, gider du ikke sætte kaffen over"?
Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

14.05.2022

Jeg er stærk

Når jeg kan sætte mig ud over,

de ting andre siger om mig.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg endeligt har fået lært,

at fortiden ligger bag mig.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg kan se problemerne,

og så sige "pyt" til dem.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg endelig kan gå efter

de mål jeg har sat mig.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når de vigtigste ting i mit liv,

er at beskytte mig selv.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg nyder og deler glæde,

sammen med alle andre.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg ved, at lykken ligger

i den tid der kommer.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg kan nyde andres glæde,

uden at opleve misundelse.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

Når jeg finder ud af, at det er mig

og ikke gud der styrer mit liv.

Så er det jeg ved,

at jeg er stærk.

29.05.2022

Crossroad

Jeg er ikke ung,

har ingen sixpack,

mit hår blevet hvidt,

ryggen gør af og til ondt,

min vægt er også gået amok

og nu er jeg blevet en nattepisser.

Trods alt dette, har jeg stadig følelser i kroppen,

tanker og ønsker til det de unge kalder fremtiden,

men for mig er blevet til et skridt mod evigheden,

men jeg har heldigvis stadig mine digte,

ord der vokser inde i mit hoved,

følelser udtrykt som tekst,

hjernen taler tanker,

hjertet taler poesi

mine ords magi.

06.06.2022

Sværmer om lyset

Som et møl i natten

Sværmer jeg om lyset

Sværmer om dig

Mit evige lys

Men lyset er farligt

Jeg brænder mig

Du brænder mig af

Som et møl i lyset

Jeg er vedholdende

Sværmer videre rundt

På de svedne vinger

I det evige håb

Som

Du belønner

Med dit favntag

Men jeg opdager sent

Du er edderkoppen

Jeg dør jo lykkelig

Er kommet til vejs ende

Har fundet evigt lys

Fandt det evige

Kys

Gav glad mit liv

Fik drømmens kys

Fik slutning på rejsen

Du gav dødskysset

Det evige limbo

Et liv uden glæde

er ikke et rigtigt liv.

Du eksisterer kun,

du er kun en eksistens.

Der er ingen højdepunkter.

Der er ingen lavpunkter.

Du er bare i intetheden.

I et evigt limbo,

og evigt i et limbo.

Evigt fanget mellem de ting

du ikke tør

og de ting

du ikke gør.

Dine følelser er,

lige som livet,

sat på pause,

sat til side.

Aldrig føle glæde,

aldrig være ked af det,

du er fyldt med intethed.

Nogle kalder det overlevelse,

jeg kalder det langsom død.

Multivers

Suser som en forvildet partikel rundt,

hurtigere end mange tror er sundt.

Kolliderer med andres interesser

jeg splittes, splintres og stresser.

Nu er det konen og familien der huserer,

udelukkende kaos teorien der regerer.

En kort ferie hvor jeg skulle slappe af,

føler nu den slet ingen ende vil ta'.

Afslapningen og roen føles meget fjern,

føler mig som i en partikelaccelerator i Cern.

Tvinges af andre ind i bestemte baner,

hvor alle kollisioner markeres med små faner.

På computerskærme med mange grafer,

bliver stress registreret af kardiografer.

Nej lad mig nu tilbage til arbejdet komme,

så kan det da være at stressen er omme.

Poetry slam

Alle skal arbejde, det ved du da godt,

ellers bli'r der i samfundet jo med pengene småt.

Du må sgu se og komme med ind i ræset!

Det sagde de til mig, og det lige ind i fjæset.

Synes godt nok han var fræk og fandens rå,

på jobcenteret, der hvor hans kontor nu lå.

Fan'me nej!

Gu' vil jeg ej!

Det er ikke mig!

Skriger det ud - med hele sjælen,

det er sgu slet ikke mig for dælen!

Råber det lige ind hovedet på ham,

der sidder der - selvtilfreds og klam!

Jeg er af rotteræset jo stået af,

jeg vil fan'me ikke jeres arbejde ta'!

Men så skærer vi kraftigt i din ydelse,

siger han nu med tydelig nydelse.

Fan'me nej!

Gu gør du ej!

Det råber jeg!

Mens jeg lidt hidsigt banker i hans bord,

tror nok jeg også brugte det grimme F-ord.

Nu skriger han højt efter security center,

han tror sgu jeg er en af de der dissidenter.

To store mænd begge med kæmpe krop,

pludselig står bag mig og hiver mig op.

Slæber mig voldsomt hele vejen ud,

den ene hamrer mig hårdt på min tud.

Av min tud!

Blodet løber ud!

Tror der er et brud!

Jeg melder fan'gal'me jobcenteret til politiet,

hvis der ikke en større ydelse bli'r givet.

De slæber mig nu hurtigt ind igen,

til kontoret med jobcenter manden hen,

men nu gør de det dog lidt mere blidt,

de retter sågar på min krøllede skjorte lidt.

De hvisker lidt med ham jobcenter manden,

han kan sgu godt se at vagterne er helt på spanden.

Pludseligt og hurtigt vi nu enige bli'r

jeg får nu en ydelse med råd til lidt svir.

Irrationel

Jeg går langsomt ud i vandet,

for at svale kroppen,

rense krop og sjæl

efter en lang dag.

Stranden er næsten tom,

jeg føler det næsten som om,

at jeg er helt alene på stranden.

Langt væk hører jeg børn,

der skriger i deres våde leg,

mens de plasker i det klare vand.

En sky går for himlen,

og vandet ændrer sin farve,

bliver gråt og mørkt.

Et lille gys går gennem kroppen,

og vandet virker nu næsten truende,

fornemmelsen kryber

ind under huden på mig.

Som et kødædende insekt,

der under huden gnaver sig vej

ned gennem ryggens nervebaner.

Af grunde jeg ikke kender,

tænker jeg på en stor haj.

Men der er jo ikke hajer her,

- alligevel ser jeg ud over vandet,

skuer efter det uvisse - det umulige.

Det krybende gys ned ad rygraden,

gør mig nu helt stivbenet,

mens jeg uden at vide det,

bevæger mig baglæns ind mod stranden.

Mod sikkerhed for en fare,

der ikke er der.

Nu er skyen passeret forbi solen

og det varme lys ændrer igen verden.

Sandet er varmt og vandet atter blåt.

Du er fan'me skør i hovedet,

tænker jeg om mine tanker,

mens jeg går tilbage til sommerhuset.

"Var vandet godt?" Råber min kone,

og jeg svarer lidt hyklerisk:

"Skønt, du skulle have været med."

Mens solen jager dyret ud af min ryg.

For helvede da

Håbefulde og lidt naive demokrater,

der lever deres eget livs totalteater.

De kæmper nu deres livs frihedskamp

grædende i tåregas granaternes damp.

De vil opnå det, som vi alle mener,

burde være alles hverdags scener.

De kæmper med papskilte hver dag

for demokratiets og rettigheders sag

For helvede da

Lad dem da nu tænke og handle selv,

vores indblanding kan slå dem ihjel.

Vores bedrevidende spindoktorer i tv,

fortæller dem om vores mening in spe,

om at deres og de evigt undertryktes sag,

kæmpes uden at deres regering bærer nag.

Så hellere give dem vores opbakning og støtte,

hjælpe dem her og nu eller holde vores bøtte.

For helvede da

Vores regerings holdninger mere end platonisk,

grænsende til næsten at være nær groft ironisk.

For i vores verden skal eksporten være sikret,

måske er det eksporten der er grundlovssikret.

Vi går ud af vores regerings og indtjeningens sti,

om nødvendigt også hen over de uskyldiges lig.

Samvittigheden i dollars, kroner, euro, yuan og rubler,

er regeringers politik uden hæmninger og skrubler.

For helvede da

Her mine fire ord

efter

en lang nat

vågnede hun op

med små saltkrystaller

på sine kinder

saltet fra

tårer

glimt

i øjenkrogen

vidnede tavst om

en lang tårevædet nat

om tågede tanker

med sorger

gråd

stille

stod hun op

fik sig et brusebad

og skyllede natten væk

skyllede sorgerne

i afløbet

væk

sort

kaffe og røg

ved køkkenbordet

hvad skulle hun nu gøre

bede om tilgivelse

tigge ham

kom

eller

give fanden

i det hele og slutte

stoppe evig udnyttelse

tage børnene med

løbe sin vej

flugt

Blomsten i kvinden

Ser blomsten i kvinden.

Ser kvinden i blomsten.

Ser den blomstrende kvinde.

De blænder og betager

og gør det hver især,

på deres helt egen måde.

De er så dejligt smukke.

Jeg beundrer, misunder, elsker

beundrer alt det de kan,

misunder deres evner,

de giver liv og beriger liv,

elsker dem hver deres måde.

Blomsten i kvinden

Kvinden der blomstrer

Den blomstrende kvinde.

09.08.2022

Mænd for fald!

I politikkens indre maskinrum,
er der stadig mange mænd,
tror de stadig har magten,
tror de siger alle de ord,
tror de gør alle de ting,
der høres af os alle,
uden for murene.

Respekt for andres meninger
og holdninger tæller ikke,
der i magtens maskinrum.
Nej du er enerådig i din fremfærd,
du er blændet af din egen storhed,
og du danser ved magtens fest.

Men fordi kvinder nu siger fra, siger du stop,
du finder undskyldningerne frem og gør knæfald,
nu er du blevet tam, hvor du før bare var klam.

Respekt for kvinder er vel så som så,
men ved udsigten til at ryge ud,
af det evigt trygge maskinrum,
bliver du pludselig ydmyg,
kommer på andre tanker.
Ikke noget med pilleri,
men fortiden er ikke væk,
den indhenter uden ophør,
ruller som en tidevandsbølge,
trods magt op på nutidens kyst.

Hvad nu lille du?

Blomsten i kvinden

Ser blomsten i kvinden.

Ser kvinden i blomsten.

Ser den blomstrende kvinde.

De blænder og betager

og gør det hver især,

på deres helt egen måde.

De er så dejligt smukke.

Jeg beundrer, misunder, elsker

beundrer alt det de kan,

misunder deres evner,

de giver liv og beriger liv,

elsker dem hver deres måde.

Blomsten i kvinden

Kvinden der blomstrer

Den blomstrende kvinde.

Her mine fire ord

ser glad mod solen
mærker lysten ved livet
står beskyttet for vinden
føler beruselse af varmen
lever nydende med naturen
håber forventningsfuld på glæden

Efterår

når regnen banker og støver
på mine tankers triste rude
så er det efteråret der banker
på i mit sind og den mørke lilla dør

tordenen og de mørke skyer
ruller truende hen over himlen
mens de formørker alt i mit sind
gør blind og lægger over mig et slør

men alligevel det af og til sker
at himlen viser mig en lille blå stribe
og jeg ser et glimt af håbets gyldne sol
der med sine farver gi'r mig et bedre humør

så hvorfor er det, at det mit sind ser
griber i mine dybe og inderste tanker
for alt det, der udenfor mit vindue sker
og bestemmer mit sinds foranderlige kulør

måske er det livet selv der skaber
forbindelsen mellem min ydre verden
og det forunderlige indre i mit sjæleliv
eller også er det bare mig der er lidt skør

29.09.2022