Mine bøger

Nu er den i trykkeriet

Min nye bog "DEN GYLDNE EG" er ny sendt til trykkeriet. 

Denne dejlige børnebog, der har mange træk fra eventyr genren, er nu klar på markedet og forhandles gennem Dafolo og de fleste internet salgsportaler for bøger. Bestilling kan også ske over forfatterens hjemmeside. Her kan der også aftales præsentations-, læsnings- og signeringsarrangementer.

Bogen henvender sig både til alle de forældre, der gerne vil give en god oplæsningsoplevelse for børn i alderen fra 6 og opefter og til alle de børn i alderen fra 8 og opefter, der gerne vil have en dejlig oplevelse med egen læsning.

Bogen er ud over det fantastiske forsidebillede også illustreret med dejlige stregtegninger med relation til de enkelte kapitler. Bogen er således også en kunstnerisk samling af 32 unikke stregtegninger fra den meget dygtige illustrator Line Klintrup.

Bogen har så mange kvaliteter i forhold sprog, genre, illustrationer og indhold, at den er et MUST på alle læringscentre, biblioteker, boghandlere og selvfølgelig hos alle børnefamilier.

Ved henvendelse til forfatteren vil der kunne aftales specielle priser og aftaler på klassesæt til centre for læremidler.

Så kom den endelig!

Det italienske arkiv

Min debutroman "Det italienske arkiv" er fra den 21. juni 2021 endelig ude på gaden - på internettet hos alle danske net udbydere af bøger og ude hos de fysiske boghandlere.

Om forfatteren:

I store træk er jeg en person, der altid har været fascineret af det skrevne ord og kan lide det at læse en god gammeldags papirbog, bruger meget tid på at læse og skrive.

Jeg har haft et langt og omskifteligt liv, med mange og mangeartede oplevelser. Det er dog også denne viden jeg i mit forfatterskab ofte trækker på:

  • Vokset op i en traditionel familie med to brødre, en kærlig mor og en far med lidt for tydelig tendens til at drikke "lidt" for meget og i den anledning være voldelig, uden at det dog var ekstremt. I ædru tilstand var han som oftest en god, nærværende og kærlig far.
  • Folkeskole på Sønderskovskolen i Sønderborg
  • Kongeådalens Efterskole
  • Realeksamen i Sønderborg i sommeren 1974
  • Ansat som styrmands aspirant ved A. P. Møller
  • Søfartsskole i Sønderborg (den gamle på havnen)
  • Skoleskibet Danmark som styrmands aspirant ved A. P. Møller
  • Sejlet 2 år ved rederiet A. P. Møller på forskellige skibe som styrmands aspirant ved A. P. Møller (plejer at sige at jeg har sejlet i alle andre verdensdele end Sydamerika)
  • Navigationsskole i Marstal som styrmands aspirant ved A. P. Møller
  • Færdselsuheld, der smadrede højre ben og stoppede karrieren ved A. P. Møller
  • Uddannelse til byggeteknikker herunder praktiktid som håndværker og forskallingstømrer
  • 10 år som planlægger og driftsleder ved ISS
  • 10 år som inspektør ved en boligforeningen SAB
  • Forretningsfører i Gråsten boligforening i en kort periode
  • Værkfører indenfor stål industrien
  • Lagerchef og produktionsleder indenfor industrien
  • Virksomhedsleder for stort tømrerfirma i Sisimiut, Grønland
  • Folkeskolelærer i 10 år ved Hørup Centralskole